Advicer

Oplæg af Kim Sangild, Advicer

AI i din
markedsføring

Hvordan gør man det i praksis? Her er alle slides fra oplægget og teksten, du kan sætte ind i ChatGPT i dag.

AI gør god markedsføring hurtigere. Den gør ikke dårlig markedsføring god.

01

Budskabet

Slide 1 af 12
Den største fejl med AI. AI gør god markedsføring hurtigere. Den gør ikke dårlig markedsføring god. AI uden retning giver mere middelmådigt indhold, bare hurtigere.
02

Sådan gør du selv

Tre trin, der får ChatGPT til at kende din virksomhed.

Slide 2 af 12
Sådan gør du selv. 1: Lad ChatGPT interviewe dig. Svar på otte spørgsmål om din virksomhed, og gem svaret som din faste profil. 2: Stop ikke ved første svar. Sig, hvad der skal ændres, og bed om en ny version. 3: Saml det ét sted. Læg prisliste, gamle opslag og anmeldelser ind i et projekt.
Slide 3 af 12
Trin 1: Kopiér denne tekst ind i ChatGPT eller en anden chatbot. Teksten står også under billedet.

Trin 1

Kopiér teksten ind i ChatGPT

Start en ny samtale, sæt teksten ind, og svar på spørgsmålene. Det tager cirka ti minutter. Skriv ikke navne eller oplysninger om enkelte kunder.

Vis teksten
Du skal hjælpe mig med at lave en fast profil af min virksomhed, så dine svar fremover passer til mig og mine kunder.

Interview mig først. Stil ét spørgsmål ad gangen, og vent på mit svar, før du stiller det næste. Brug almindeligt dansk uden fagord. Stil højst otte spørgsmål.

Du skal finde ud af:
- hvad min virksomhed laver, og hvor vi holder til
- hvem vores kunder er, og hvorfor de vælger os
- hvad vi helst vil sælge mere af
- hvordan vi taler til kunderne (fx du eller De, humor eller ej)
- hvad jeg oftest vil bruge dig til (fx opslag, mails, tilbud, svar på anmeldelser)
- hvad du aldrig må skrive eller love på vores vegne

Hvis et svar er for kort til at bruge, så spørg én gang mere.

Når interviewet er slut, skriver du en profil på højst 1.200 tegn, formuleret som en instruktion til dig selv. Brug kun det, jeg har fortalt. Find ikke på noget. Vis mig profilen, og spørg, om noget skal rettes.
Slide 4 af 12
Trin 3: Saml det ét sted. 1: Opret et projekt, kald det fx Markedsføring. 2: Indsæt din profil, profilen fra trin 1 bliver projektets instruktioner. 3: Læg filerne ind, prisliste, 5-10 opslag, du er glad for, og dine anmeldelser. 4: Arbejd derinde, start dine opgaver i projektet, så kender AI din virksomhed hver gang. Tilføj én linje til profilen: Brug mine filer, når du skriver. Gæt aldrig på priser eller fakta. Spørg mig, hvis du mangler noget. Ellers kan ChatGPT finde på en pris eller et tilbud, I slet ikke har.

Trin 3

Tilføj én linje til profilen

Så holder ChatGPT sig til dine filer og finder ikke på en pris eller et tilbud, I slet ikke har.

Brug mine filer, når du skriver. Gæt aldrig på priser eller fakta. Spørg mig, hvis du mangler noget.

03

Brug den til content

Arbejdet starter før kameraet. Det er her, AI sparer dig mest tid.

Slide 5 af 12
Brug den til content. Arbejdet starter før kameraet. Præproduktion: mål og målgruppe, idéer og budskaber, manus og contentplan. Her sparer AI dig mest tid. Produktion: film og foto, redigering. Postproduktion: publicering, annoncering, evaluering. Det er planlægningen, der tager tiden, når man selv laver content. Det er også dér, AI hjælper mest.
Slide 6 af 12
Fra idé til manus. 1: Idéer. Giv den kundernes spørgsmål og sæsonen. Få 30 idéer. 2: Hook. Få 10 bud på det første sekund. Vælg selv de to bedste. 3: Manus. Få et manus på 30 sekunder: hook, budskab og hvad seeren skal gøre. 4: Contentplan. Fordel idéerne over måneden, så du ved, hvad der skal filmes. Du filmer og fortæller. AI gør forarbejdet. Fordi den kender din virksomhed fra projektet, ligner resultatet dig og ikke alle andre.
Slide 7 af 12
Eksempel: November for en tømrer. En contentplan med dato, format, kanal, indhold og mål, hvor indholdet er AI's udkast: Hvad koster en ny terrasse, før og efter med nye vinduer, 3 tegn på at taget skal tjekkes før vinteren, en dag med vores lærling, tilbygning fra tegning til færdigt byggeri, kunden siger, vi har stadig plads til forårets terrasser, spørg tømreren. Du skriver datoer, kanaler og mål. AI foreslår indholdet. Du retter, vælger og filmer.
04

Content i praksis

Tid, hooks, redigering og en tjekliste, før du trykker udgiv.

Slide 8 af 12
Hvorfor content creation? Content creation handler ikke kun om at lave opslag. Det handler om løbende at skabe opmærksomhed, tillid, brand, relevans og efterspørgsel.
Slide 9 af 12
Tid og ressourcer. Det er afgørende for succes, at der er taget højde for, hvor meget tid der er til rådighed, og hvilke redskaber der er at arbejde med. Mandskab: 1 tovholder, 1-2 værter, alle statister. Afsat tid, 9 timer om måneden: medie- og contentplan 1 time, skydedag 2 timer, redigering 4 timer, opsætning 1 time, håndtering og analyse 1 time. Udstyr: fra iPhone 16, stativer, DJI-mikrofoner, vindhætte med logo. Apps og programmer: Canva, Capcut, Picflow, ChatGPT.
Slide 10 af 12
Hooks. Et hook er det, der får folk til at stoppe med at scrolle. De første 1-2 sekunder afgør, om folk ser videre. Start med det mest interessante, undgå intro eller logo. Skab nysgerrighed, genkendelse eller en følelse. Eksempler på gode hooks: De fleste kender ikke den her butik i Herning. 3 ting du ikke vidste, du kunne finde her. Se hvad der lige er landet i butikken. Et ansigt, bevægelse eller en overraskende situation.
Slide 11 af 12
Redigering. Sortering, prioritering og kronologi, timing og transition, krydsklip og skjulte klip, dynamisk zoom, undertekster, grafik, effekt og filter, lydeffekter og musik.
Slide 12 af 12
Tjekliste før publicering. Sæt evt. dit opslag ind, og bed AI svare ja eller nej på de 7 spørgsmål. 1: Er budskabet klart og tydeligt? 2: Får det visuelle folk til at stoppe op? 3: Er der kun ét hovedbudskab? 4: Er det relevant for modtageren? 5: Ved man, hvad man skal gøre, når man ser opslaget? 6: Passer opslaget til platformen? 7: Er det godt nok til også at få annoncekroner bag sig?